Mini-møde i Akademiet for Politiaspiranter

 

 

Fordi man er så heldig at være en af de udvalgte ansøgere, som politiet indkalder til et fremskudt optagelsesforløb, skal man selvfølgelig ikke stilles ringere end andre, hvad forberedelse angår.

To af dem, der tidligere har gennemført hele politiets ansættelsesforløb med succes, mødte derfor op her i Brønshøj den 18. juni 2016 for at fortælle den udvalgte om deres erfaringer og for at være med til at diskutere politiets aktuelle udfordringer.

 

Tredje møde i Akademiet for Politiaspiranter

Om eftermiddagen lørdag den 3. september 2016 var der for tredje gang fællesmøde i Akademiet her hos mig i Brønshøj. Akademiet havde nu fungeret så længe og sendt så mange videre til Politiskolen, at vi for første gang havde tre ”erfarne”, der selv havde været med som håbefulde aspiranter ved tidligere fællesmøder. De fortalte villigt om deres erfaringer med politiets 2. prøve og starten på den nye politiuddannelse. Spørgelysten var stor, diskussionen blev livlig, og humøret var højt. Heller ikke denne gang var der inviteret ”gæster”, fordi alle havde gjort sig umage med at træne dansk case og havde klaret 1. prøve med succes.

Fjerde møde i Akademiet for Politiaspiranter

Det fjerde fællesmøde i Akademiet blev afholdt om eftermiddagen lørdag den 12. november 2016. De ”erfarne” var også denne gang tidligere deltagere i Akademiet, og de fortalte villigt om deres erfaringer med 2. prøve og starten på Politiskolen. De ni aspiranter havde mange spørgsmål, så snakken gik livligt ved kaffebordet. Men aspiranterne var jo kommet for at blive klogere, så efter en halv time startede den mere alvorlige del af dagens program:

Alle gjorde sig umage, og efter nogle timer sammen med de ”erfarne” følte aspiranterne sig meget klogere på, hvad det hele gik ud på. Så fællesmødet var som de forrige møder, bortset fra at aspiranterne denne gang udmærkede sig ved en langt større etnisk mangfoldighed end ved de forrige møder. Selvfølgelig var der et par stykker, hvis forældre i generationer havde boet i Danmark, men ellers havde aspiranterne forældre, der kom fra så forskellige steder som Færøerne, Tyrkiet, Libanon og Vietnam.

Forkurser til politiet

er rigtig gode for dem, der skal supplere deres erhvervsuddannelse eller deres gymnasiale uddannelse med fag og kompetencer, der er nødvendige for at blive optaget på Politiskolen.

 

Men hvis du stort set har de nødvendige kompetencer og kun behøver hjælp til at få genopfrisket den danske grammatik og reglerne for saglig argumentation med henblik på politiets skriftlige prøve, så er du meget velkommen til at kontakte mig. Jeg er cand. mag. i dansk og psykologi og har 10 års erfaring med undervisning på de forskellige politipakker på VUC i Hvidovre. Desuden er jeg vant til at give individuel vejledning til ansøgere til politiet.

 

Jeg hjælper dig meget gerne med

at træne dansk case og forlanger

kun, at du selv er villig til at gøre

en indsats.

 

 

 

 

Lisbet Lindelof

E-mail: lisbetlindelof@get2net.dk

Telefon: 3028 3263

 

Akademiet for politiaspiranter

At politiet ikke længere kræver en gymnasial uddannelse af dem, der ønsker at komme til ansættelsesprøve, betyder ikke, at der er slækket på kravene til almen dannelse, selvindsigt og refleksion. Skal man bestå politiets prøver, skal man stadig beherske de discipliner, som Platon – uden sammenligning i øvrigt - satsede på i sit Akademi i Athen. Her blev der fra 385 f.Kr. holdt uformelle møder, hvor ældre, erfarne deltagere på skift fremlagde problemstillinger, som skulle studeres, diskuteres og løses af de andre. Målet var ikke at samle viden, men at erkende sin uvidenhed og derigennem blive klogere på sig selv og sin omverden.

Billedtekst til Platons akademi: Over indgangen til Platons akademi stod: ”Dørtrinnet til visdommens tempel er erkendelsen af egen uvidenhed”

 

Siden efteråret 2015 har jeg rettet og kommenteret dansk case for folk, der er dumpet til politiets skriftlige prøve – eller frygter at gøre det. At skrive en god dansk case kræver ikke kun, at man kan stave og sætte komma, man skal også vise, at man har situationsfornemmelse og kan disponere sit stof, argumentere sagligt og begrunde sine personlige holdninger. Arbejdet med dansk case foregår over nettet, og kun lejlighedsvis mødes jeg ansigt til ansigt med dem, jeg retter opgaver for. Men når den 1. prøve hos politiet er vel overstået, er der behov for at alle samles, så vi kan udveksle erfaringer, diskutere og blive klogere.

 

 

 

 

 

 

 

 

Møder i Akademiet for Politiaspiranter

 

Sjette møde i Akademiet for Politiaspiranter

Om eftermiddagen lørdag den 6. maj blev der for sjette gang holdt fællesmøde i Akademiet her hos mig i Brønshøj. Datoen viste sig at være lidt problematisk: Ikke alle jyderne havde fået deres indkaldelse til 2. prøvedag, og nogle skulle være med til at fejre konfirmation, rund fødselsdag eller skoleafslutning netop den 6. maj. Så der var over en tredjedel af aspiranterne, der ikke var med til fællesmødet. Til gengæld inviterede jeg så en gæst, nemlig en ansøger til politiets kadetuddannelse.

Mødet forløb som sædvanligt: Snakken gik livligt ved kaffebordet, og da alle var kommet og havde fået stillet den værste sult, fortalte de tre ”erfarne” villigt om politiets 2. prøve og om starten på Politiskolen, hvor de to havde været i gang siden 1. februar, mens den tredje lige var startet. Diskussionen blev livlig, og alle følte sig klogere, da de hen imod aften begav sig hjemad igen mod Valby, Glostrup, Tølløse, Odense, Århus, Nørre Sundby og Hjallerup.

Femte møde i Akademiet for Politiaspiranter

Andet år i Akademiet startede med fællesmøde lørdag den 18. februar 2017, og alt forløb som sædvanligt: De tre ”erfarne” fortalte om deres oplevelser på Politiskolen og svarede på spørgsmål, og så snart alle var kommet og havde præsenteret sig, gik diskussionen livligt.

 

På to områder adskilte aspiranterne sig fra de forrige hold: For det første var der ingen med anden etnisk baggrund end dansk, og 6 af de 9 aspiranter boede vest for Storebælt. For det andet var der tre, der ved den efterfølgende prøve hos politiet blev bedømt ”meget egnet” med topkarakteren 5 i den individuelle samtale, hvad der kun lykkedes for to af de 31 aspiranter, der bestod i 2016. Om successen med 5-tallerne skyldes, at aspiranterne var klogere, eller at vejledningen fra de ”erfarne” var mere effektiv, er svært at sige.

Status efter det første år i Akademiet for Politiaspiranter

 

Resultatet af Akademiets første år er over forventning: Stort set alle, der blev indkaldt og gik videre fra den fysiske prøve, bestod deres dansk case, og 31 af mine aspiranter klarede alle politiets prøver i 2016. De første startede på Politiskolen den 1. august 2016, og de sidste starter den 1. maj 2017.

For mig selv har det første år med mange timers rettearbejde ved computeren og fire hyggelige fællesmøder været både fornøjeligt og lærerigt. Som perler på en snor har grupper af søde, energiske unge mennesker fra hele landet afløst hinanden og på skift været en vigtig del af mit liv. Efter at have udvekslet masser af E-mails om danskopgaver er det morsomt endelig at møde aspiranterne ansigt til ansigt ved fællesmøderne, og det er meget livsbekræftende at opleve deres glæde, når de endelig har klaret alle prøver med godt resultat og bliver optaget på Politiskolen – for manges vedkommende efter flere forgæves forsøg.

 

Andet møde i Akademiet for Politiaspiranter

 

 

Om eftermiddagen lørdag den 7. maj 2016 var der for anden gang fællesmøde i Akademiet her hos mig i Brønshøj. Det hele forløb som ved første møde, men denne gang var det to andre ”eksperter”, der skulle gøre os klogere ved at fortælle om egne erfaringer med politiets 2. prøve og starten på den nye politiuddannelse. Ellers var den eneste ændring, at der ikke var inviteret ”gæster”, fordi der denne gang var 10, der havde klaret 1. prøve med succes. Det var dobbelt så mange som ved 1. møde.

 

Første møde i Akademiet for Politiaspiranter

Om eftermiddagen lørdag den 6. februar 2016 mødtes vi hos mig i Brønshøj til det første fællesmøde i akademiet. Deltagerne var efter Platons model en blandet forsamling:

Der var selvfølgelig først og fremmest dem, jeg havde rettet dansk case for, og som havde været til politiets 1. prøve og snart skulle til den 2.prøve. Det var dem, det hele drejede sig om. Men der var også nogle gæster, der gerne ville høre, hvad de andre havde at fortælle, da de agtede at søge ind til politiet senere.

Og sidst, men ikke mindst, var der de ”ældre, erfarne”, der skulle stille spørgsmål og gøre os alle klogere. Det var nogle af mine tidligere kursister, nu politielever, som venligt havde sagt ja til at bruge en eftermiddag på at fortælle om livet på Politiskolen og hjælpe med at forberede deres kommende kollegaer til politiets 2. prøve.

 

Som det forhåbentlig fremgår af billederne, var det første møde i akademiet ikke bare lærerigt for os alle sammen, men også meget hyggeligt.

 

Artikler om politipakker på VUC

OM AT PRAKTISERE SAND HJÆLPEKUNST

Om at praktisere sand hjælpekunst

 

At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe på at finde ham der, hvor han er, og begynde der.

Således skrev filosoffen Søren Kierkegaard i 1848, og det svarer ret præcist til budskabet i det foredrag, som behandlingsleder Lars Jørgensen og hans kollega Nicolai holdt for politipakkerne den 23. marts 2015. Lars og Nicolai er ansat som behandlingsledere i kriminalforsorgen og arbejder i arresthusene i Midt- og Vestsjælland, hvor deres opgave er at tage sig af de indsatte med misbrugsproblemer.

 

Efter at have hilst på kursisterne gik Lars og Nicolaj i gang med at forklare, hvad stoffer gør ved folk: man bliver utilregnelig, mister sine ambitioner, alt bliver ligegyldigt, man tager ikke ansvar og kan ikke tænke rationelt: Alle ens kriminelle handlinger vil man retfærdiggøre, bagatellisere – eller om muligt benægte. Til gengæld har de fleste misbrugere masser af ”Egon Olsen-planer”, det vil sige planer, der skal gøre dem rige, men ender med at bringe dem i fængsel igen.

Er man først afhængig, går det kun én vej: nedad! Men de fleste narkomaner skal meget langt ned, inden de vil indrømme, at de har et problem. Især de unge kriminelle er vanskelige at arbejde med, for de har rigtig svært ved at se konsekvenserne af det, de foretager sig.

Lars og Nicolai er uddannet som terapeuter og arbejder med kognitive og løsningsorienterede metoder. Lars forklarer, at det er gennem relationen, man kan ændre folk. Føler en indsat sig set og forstået, måske for første gang i sit liv, så er grundlaget skabt for, at han skridt for skridt kan erkende sine følelser og lære, at problemet er ham selv, ikke alle andre – og at det er op til ham selv, om han vil kæmpe for at komme ud af sit misbrug og ende med et leve det gode liv på egne præmisser, hvor man behandler andre, som man gerne selv vil behandles, og hvor mennesker viser ansvar for hinanden og kommende generationer. Har den indsatte viljen, får han tilbudt 6 måneders behandling i åbne grupper, hvor hans overbevisninger og holdninger bliver udfordret, og hvor de ”gamle” deltagere giver håb til de nye, som kan se, at det faktisk er muligt at tage et valg og komme ud af kriminalitet og stofmisbrug.

 

Efter to intense timer, hvor der blev svaret på alle kursisternes spørgsmål, slutter Lars og Nicolai af med at slå fast, at det, der gælder for deres arbejde, også gælder for arbejdet som politibetjent: Det er ved at vise forståelse for den enkelte, at deres arbejde med stofmisbrugerne i arresthusene lykkes. På samme måde bør de kommende betjente arbejde: Vis menneskeforståelse og lad f.eks. narkomanen tage sit stof før anholdelsen, så går det. Bliver en narkoman anholdt lige før han tager sit stof, er han som et vildt dyr, og det ender i vold og problemer.

 

 

 

Nyhed fra Gymnasieskolen

Blikkenslager afslutter hf med topkarakterer

 

 

Først blev han håndværker. Det var det, folkeskolen vejledte ham til at blive for ni år siden. Nu er Laurits Valdemar Petersen blevet hf-student med masser af 12-taller på eksamensbeviset.

 

25. juni 2014 af Katrine Pinborg

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Laurits Valdemar Pedersen var ikke klar til gymnasiet efter 9. klasse. I år er han blevet hf-student med 10 12-taller på eksamensbeviset.

Gymnasiet var slet ikke på tale, da Laurits Valdemar Pedersen for ni år siden afsluttede 9. klasse.

Han skulle være håndværker, for det der med at sidde stille var ikke noget for ham. Men i år er han blevet student fra VUC Hvidovre - og på eksamensbeviset står ikke mindre end 10 12-taller.

I folkeskolen sagde studievejlederen, at gymnasiet nok ikke var noget for ham. Det var han enig i, for det boglige interesserede ham overhovedet ikke.

”Gymnastikken var centrum i mit liv på det tidspunkt. Skolen skulle bare overstås. Jeg kan godt forstå, at vejlederne ikke anbefalede mig at tage på gymnasiet. Jeg havde alt for meget fart på til at lave stillesiddende arbejde,” siger Laurits Valdemar Pedersen, der i dag er 25 år.

Det var en af de store drenge fra gymnastik, der fik ham til at drømme om at blive håndværker.

”Han arbejdede som blikkenslager, og det så utrolig interessant ud med alle de rør. Så jeg tænkte: Det er det, jeg skal,” fortæller Laurits Valdemar Pedersen, der efter 9. klasse begyndte på EUC i Holbæk.

Udsendt i Afghanistan

Efter fire år på teknisk skole blev Laurits Valdemar Pedersen færdig som blikkenslager. Han fik 12 til sin svendeprøve og en guldmedalje for det flotte resultat.

Under uddannelsen havde han været til session og trak ikke frinummer.

”Det gjorde ikke noget for mig. Jeg tænkte, at det ville være sundt at få aftjent værnepligt,” siger Laurits Valdemar Pedersen.

Han var rigtig glad for at være i militæret, hvor han blandt andet blev udsendt til Afghanistan.

”Det var ikke sjovt at se alle de grimme ting, krigen medfører. Men jeg har valgt at bruge det som en rygsæk fuld af oplevelser og erfaringer,” siger han.

Laurits Valdemar Pedersen var i militæret i to år. Da han kom hjem fra Afghanistan, tænkte han, at der skulle ske noget nyt. Han startede på VUC Hvidovre, hvor de havde en politipakke.

Smag for skolelivet

Efter et år på politipakken havde den tidligere soldat fået smag for skolelivet og fortsatte på VUC Hvidovre med en fuld hf på enkeltfag.

”Det var et fint tidspunkt at slå mig til ro på og få taget en gymnasial uddannelse. Hvis der skulle ske noget i fremtiden med mig, så har jeg papirer, der gør, at jeg kan komme ind på en videregående uddannelse,” siger han og uddyber:

”Jeg fandt ud af, hvor interessant det er at lære ting på et højere niveau. Man kan altid lære noget af at læse aviser og se nyheder, men tit får man bare at vide, hvordan politikerne agerer. På vuc har jeg fået den basale viden, der gør, at jeg nu for eksempel ved, hvorfor politikerne forhandler finansloven, som de gør,” fortæller Laurits Valdemar Pedersen.

Dansk er ligesom at samle et våben

Fra militæret var Laurits Valdemar Pedersen vant til disciplin. På skolebænken var det tydeligt, at hans klassekammerater ikke havde den samme opfattelse af begrebet.

”I militæret kommer man ikke for sent eller går for tidligt. På vuc bliver man overladt til sig selv, man skal selv opretholde disciplin. Nogle af dem, jeg gik i klasse med, havde en mere laissez faire holdning til, hvordan skolen skal forløbe. Jeg gik op i at opretholde den disciplin, jeg havde lært, og som jeg sætter en stor ære i,” forklarer han.

En ting, den tidligere soldat også har taget med fra militæret til skolen, er at øve sig grundigt.

”At analysere en tekst i dansk er faktisk det samme som at skille og samle et våben. Hvis man bare terper det grundigt, så kan man gøre det i søvne til sidst.”

Gode karakterer er vigtige

Laurits Valdemar Pedersen er sikker på, at han ikke ville have fået lige så flotte karakterer, hvis han var startet på hf-uddannelsen lige efter folkeskolen.

”Hvis man ser mine karakterer fra blikkenslagerskolen og til nu, er der en stor forskel. Karaktererne var slet ikke i fokus den gang. Der foregik så mange andre ting i mit liv, og jeg tænkte mere på at få kørekort end at bestå dansk,” forklarer han.

I dag har han fået øjnene op for, hvor vigtigt det er at klare sig godt, når man går i gang med en uddannelse.

”De, der er yngre end mig på vuc, ser ikke nødvendigheden i at få gode karakterer. Men man får kun denne ene chance. Efter eksamen kan man ikke lave om på sit karaktergennemsnit,” siger Laurits Valdemar Pedersen.

Den dygtige hf-student venter nu på at få svar på sin ansøgning til politiskolen. Hvis det ikke lykkes, er han glad for, at han har et flot eksamensbevis - med 7 som laveste karakter - at falde tilbage på. Kommer han ikke ind på politikskolen, overvejer han at læse medicin eller blive gymnasielærer.

 

Narkohunde på besøg

Hvert halve år er politipakkernes kursister figuranter for politiets og kriminalforsorgens narkohunde på VUC i Hvidovre.

Efter en kort introduktion om hundenes oplæring bliver nogle af kursisterne taget med til et andet rum, hvor de bliver udstyret med små poser med forskellige former for narkotika enten i strømper eller lommer. Derpå stilles de på skift op mellem de andre kursister, og en af hundene bliver ført ind og får besked på at finde og markere den, der har narkotika på sig. De unge hunde, der er under oplæring, har rigtig svært ved det og skal have lidt hjælp fra deres ejere. De erfarne hunde er ikke i tvivl og finder hurtigt ”synderne”.

For kursisterne er det interessant at se hundene arbejde, og mange af dem får lyst til selv at blive hundeførere, når de bliver ansat i politiet.

 

Til jobinformationsmøde hos Vestegnens Politi

Om aftenen den 13. november var der jobinformationsmøde hos Vestegnens Politi, og de fleste af kursisterne på politipakkerne i Hvidovre benyttede lejligheden til at se nærmere på den politistation, som Hvidovre hører under.

Efter velkomsten orienterede Johan Pitzner-Schmidt fra Rekrutteringen om politiets arbejde og om ansættelsessituationen hos politiet, hvorefter der var rundvisning på politistationen efterfulgt af kaffebord med lejlighed til at stille spørgsmål til de lokale betjente. Også Johan Pitzner-Schmidt svarede beredvilligt på spørgsmål og gav gode råd til alle interesserede om, hvad de hver især kunne gøre for at øge chancerne for at gøre drømmen om at blive politibetjent til virkelighed.

 

 

Billedet: Christoffer fra Politipakken er fotograferet i kælderen hos vestegenens Politi, hvor der var mulighed for at se nærmere på alle politiets køretøjer! Han klappede også en politihund, men det blev der ikke taget billeder af.

 

I december 2014 var 14 kursister fra politipakkerne på VUC i Hvidovre figuranter til eksamen for politiets køreprøvesagkyndige.

 

Den 25. november var kursusleder Christian Fryd på besøg på VUC for at fortælle vores to politipakker, hvad opgaven som figurant gik ud på: Man skulle møde på Politiskolen mindst en halv time i forvejen for at prøve bilen, man skulle køre i, og derefter gjaldt det bare om at opføre sig, som om man faktisk skulle til køreprøve. Selv om man var en trænet bilist, skulle man regne med at dumpe, forklarede han. Sidste gang der var eksamen for politiets køreprøvesagkyndige, kom figuranterne fra en anden forskole, og de dumpede alle sammen, men fik selvfølgelig lov at beholde deres kørekort!

1., 2. og 8. december gik det så løs. Hver kursist var i ilden en time sammen med en af dem, der var til eksamen som køreprøvesagkyndig. Resultatet var ikke bare, at alle figuranter fik en god oplevelse og morede sig ude på Politiskolen, men hele seks figuranter bestod køreprøven, så vi har usædvanligt dygtige bilister på vores politipakker! De, der bestod, var selvfølgelig tilfredse og blev hyldet passende af deres klassekammerater, da de vendte tilbage til den normale undervisning.

 

HF-politipakken havde besøg af rektor.

Torsdag den 11. december havde HF-politipakken besøg af rektor Peter Zinckernagel, som startede med at hilse på hver enkelt kursist og derefter gav et lille foredrag om VUC’s rolle i samfundet. Rektor forklarede for de kommende betjente, at kursister med forskellige forudsætninger har meget forskellige måder at lære på, og at VUC’s eksistensberettigelse er at give alle de bedst mulige vilkår for at lære mest muligt: Er man meget motiveret og parat til undervisning – som kursisterne på politipakkerne – er lektier en god ting, og man kan gå hurtigt frem og satse på topkarakterer til eksamen. Kommer man med mange nederlag i bagagen, skal man først have hjælp til at lære, hvordan man sætter sig ind i et stof. At give den slags kursister lektier for fra første dag vil blot give dem nye nederlag. Rektor sluttede af med at fremhæve, at netop det, at der er plads til alle, der vil gøre en indsats for at lære noget, er VUC’s styrke, da man foruden de faglige kompetencer også lærer at være tolerant og at have respekt for folk, der har andre forudsætninger end en selv. Netop for kommende politibetjente vil tolerance og social forståelse være vigtig.

Efter foredraget stillede kursisterne spørgsmål, og rektors besøg sluttede med en diskussion af det hensigtsmæssige i at sætte kursister med meget forskellige forudsætninger ind på samme hold. Det blev der ikke enighed om, men der var enighed om, at det er vigtigt, at der bliver stillet krav til alle om at deltage og gøre sig umage.

 

Politipakkerne havde Jørn Moos på besøg

En kriminalinspektør kom forbi…

Den 3. februar 2015 havde politipakkerne på VUCHA, Hvidovreafdelingen, besøg af en af landets kendte kriminalinspektører, Jørn Moos, manden der i 1989 åbnede døren til en berømt lejlighed: Blekingegade 2. 1 sal. Adressen som siden kom til at give navn til Blekingegadebanden.

I sit foredrag fortalte Jørn Moos om det omfattende opklaringsarbejde, som politiets CX-gruppe stod for, og som ledte til arrestationen og domfældelsen af bandens medlemmer. Om vigtigheden af som opdager at være opmærksom på detaljer og ligheder i forskellige røverier og om det ”næsten religiøse”, hvor tilfældet spiller ind. I slutningen af sit foredrag berørte Jørn Moos omvejene til et venskab, nemlig med bandemedlemmet Bo Weymann, som i dag tæller blandt Jørn Moos’ venner. Tilhørerne blev klogere på såvel karakteren af grundigt politiarbejde, som på mennesket bag opklaringen.